| |
Ledige stillinger
Chefkonsulent til iværksættere i Randers
Vil du være med til at sætte dagsordenen for fremtidens iværksættere i Randers?
Har du erfaring med at vejlede iværksættere?
Har du ”hands on”-kendskab til virksomhedsdrift og forretningsudvikling?
Er du menneskekender, og kan du tage det lange seje træk med mange individuelle vejledningsforløb?
Kender du erhvervsfremmeverdenen og Væksthus Midtjylland?
Hvis svaret er ja, er du måske den vejleder for iværksætterområdet, som vi søger her hos Randers Erhvervs- & Udviklingsråd.
Formålet med iværksættervejledningen er at øge iværksætternes mulighed for overlevelse og vækst. Området omfatter individuelle vejledninger, kurser, netværk, synlighed for området samt udvikling af hele iværksætterindsatsen i Randers Kommune.
DU FÅR:
En høj grad af frihed til at forme dit eget job, mange samarbejdspartnere, et stort netværk og en uformel arbejdsplads med base hos Randers Erhvervs- & Udviklingsråd.
VILKÅR FOR ANSÆTTELSE:
Stillingen er en fast ansættelse med start hurtigst muligt.
HØR MERE:
Ring evt. til direktør Per Søndergaard eller chefkonsulent Steffen Larsen på TEL 86 40 10 66 for at høre mere om jobbets indhold.
ANSØGNING:
Ansøgningen sendes til REU, Erhvervenes Hus, Hospitalsgade 10, 2, 8900 Randers C, ATT: Direktør Per Søndergaard - eller til twi@reu.dk, så den er modtaget senest den 28.07.2011. På grund af ferie vil vi først bekræfte modtagelse af ansøgninger per mail i uge 31.

|
|
 |
|
|